Besøgstæller DEN STORE VIOLIN - Klejtrup By

DEN STORE VIOLIN - Klejtrup By

Gå til indhold

Hoved menu:

NYHEDER
Verdens tungeste granitviolin
på vej til Klejtrup by

Følgegruppen for byfornyelse i Klejtrup har i deres projektbeskrivelse til kommunen og staten arbejdet med 7 hovedprojekter som er blevet kaldt »de 7 noder« og nu ser det ud til, at et kunstværk af Stenkunstner Johan Kallmayer er på vej til Klejtrup.

Stenkunstner Johan Kallmayer har lavet en 1,3 ton tung granitviolin. Den er ikke verdens største violin, men er formentlig verdens tungeste. »Violine Gigante« er dens navn og den er 3,5 meter høj og vejer 1,3 ton. Prisen er 180.000 kr. men der er forhandlet en rabat, så kunstværket kan købes for 150.000 kr. Kunstkomiteen ved Viborg kommune har bevilget 50.000 kr. til anskaffelsen og »Sparekassen Hobro Fonden« bevilget 75.000 kr. Der mangler således i skrivende stund 25.000 kr., men mon ikke vi kan finde dem, det er gået hurtigt med at skaffe de 125.000 kr. oplyser Jon Pugholm.

Stenkunstner Johan Kallmayer vil aflægge Klejtrup by et besøg, for at komme med et eller flere forslag til en placering. Herefter skal følgegruppen for byfornyelsen i Klejtrup træffe beslutning om dens placering. Når denne beslutning er truffet skal »Violino Gigante« have et stort og sikker fundament. Vi håber, at »afsløringen« kan ske ved et lille arrangement inden jul, siger Jon Pugholm.  

Violinen er i øjeblikket udstillet i Skulpturhaven i Thy, Thisted kommune.

Det er håbet, at dette kunstværk kan bidrage til en god byfornyelse og til at markere temaet »musik«, som igen kan være med til at markedsføre byen, men også at folk i Klejtrup vil blive glade for kunstværket, selv om kunst nogle gange kan give anledning til debat. De kunstværker, som er i byen, er man rigtige tilfredse med og glade for.


Blev afsløret den
27. januar 2018 kl. 13:00
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu